Pioneruddannelsen

En helt anden type studerende

Den pædagogiske ansvarlige og afdelingsleder på Anne-Mariegården i Valby, Karin Fennestad, er begejstretfor de udviklinger Pioneruddannelsen skubber i gang.

Som pædagogisk leder har Karin Fennestad ikke været ude at holde de pionerstuderende i hånden, men lidt på afstand har hun betragtet, hvad de har afstedkommet i hendes institution.

”Der er fra start af meldt ud, at pionererne er anderledes studerende bl.a. gennem deres måde at arbejde med dokumentation på, at de er henholdsvis i institution og på studie, at de arbejder med læringsmål, og skal have faglig sparring og ikke vejledning. Overordnet set har det været spændende at have dem, fordi det er en ny måde vi som personale, institution og ledelse skal tænke studerende på og det at være uddannelsesinstitution for forskellige pædagoguddannelser,” siger hun og peger på, at det kræver skærpet fokus fra institutionernes side.

”De er blevet sammenlignet meget med de almindelige pædagogstuderende, men det er helt oplagt, at man skal se dem på en anden måde. Pioneruddannelsen stiller krav til, at både teori og praksis bidrager til den studerendes uddannelse, læring og udvikling i et samspil. Her er der udfordringer i forhold til, hvad institutionen bidrager med og hvordan,” siger hun og synes, at selvom samarbejdet mellem UCC og institutionen har været godt, så er der et behov for en udvikling af samarbejdet mellem institutioner og uddannelsen:

”Det har været svært at have en god fornemmelse for, hvor den studerende er henne i forhold til praksis og egen læring og læringsmål, bl.a. fordi de indgår på en anden måde i praksis end ordinære studerende. Det betyder, at vi selv skal tale om, hvad vi som institution også vægter at inddrage de studerende i. De har ansvar for egen læring og UCC har opstillet nogle teoretiske forløb, men det samarbejde vil vi gerne være en større del af, så vi kan blive en bedre sparringspartner for den studerende,” siger hun og synes, at de studerende står lidt for meget alene, hvis de bliver ’alles’ – ikke nogens – ansvar.

I den forbindelse tænker hun, at det har været godt, at de studerende har været ude flere sammen og har haft hinanden at sparre med.

Hun vil fremadrettet gribe tingene anderledes an:

”De studerende kommer med teorietisk oplæg og skal følge praksis. Men det kræver, at vi bliver skarpe på at kunne sige, hvad det er vi gør og hvorfor. Og så bliver det altid et dilemma at finde tiden til de nødvendige refleksioner. Der skal vi skabe tiden til de studerende på vores møder, hvor de studerende vil få et klart ansvar for at formidle deres læringsmål til deres nærmeste kolleger, så de sammen kan have fokus på, hvordan den studerende arbejder med disse. Ligeledes må der laves et ’rum’, forstået som den studerendes tid, hvor de kan formidle deres mål for næste periode, samt de refleksioner det bibringer. Jeg vil også arbejde med at vores organisation er et uddannelsessted, hvor alle har ansvaret for de studerendes uddannelse og hvordan vi gør det er synligt for alle involverede. Vi skal derhen, hvor alle forholder sig til at kunne udfordre praksis, kunne støtte op om praksis og de udfordringer den studerende også kommer med.”

Et dynamisk studierum

Unni Lind er underviser på Pioneruddannelsen. Hun er begejstret for de studerendes tilgang til deres studie af praksis.

”Den vekslen mellem institution og uddannelsessted, og at det sker fra dag til dag, betyder at det hele tiden er den pædagogiske praksis, der bliver omdrejningspunkt for dem. De bliver en del af den pædagogiske praksis og oplever, at de gør en forskel. De lærer bedre sådan og bliver engageret på en anden måde. Det er det, jeg som underviser har oplevet.”

”Det har været utroligt dejligt at have engagerede og motiverede studerende som har noget at bidrage med, som vil drøfte de erfaringer, som de tager med ind i undervisningen. Det skaber et utroligt dynamisk studierum for dem selv og for underviserne, men også for pædagogerne derude.”