Tema: Bandekriminalitet

Fra klienter til medborgere

Der er for meget fokus på fængsling og exit-programmer og for lidt fokus på at inddrage NGO’er og mentorer til at hjælpe de unge med at opbygge et nyt liv, mener Søren Lerche, der har studeret bekæmpelse af bandekriminalitet i udlandet: ”Vi bør se de unge som medborgere frem for klienter,” siger han.

Tekst: Morten Thomsen

Søren Lerche er forsinket, da han træder ind i lokalet på Grundtvigs Højskole. Han er netop kommet tilbage efter en løbetur i Dyrehaven med en af sine ’mentees’ - et af de unge mennesker, han som mentor hjælper væk fra bandemiljøet.

Vi skal mødes med Søren Lerche for at høre hans vurdering af, om vi i Danmark griber arbejdet med bander og uroskabende ungegrupper hensigtsmæssigt an. Han er ansvarlig for et mentorprogram for cirka 20 unge, arrangerer medborgeraktiviteter med de unge og organiserer studieture og konferencer om forebyggelse og bekæmpelse af bander på Grundtvigs Højskole.

Desuden er han involveret i at få etableret en dansk udgave af den svenske NGO Fryshuset, som har hjulpet knap 800 tidligere højreradikale og bandemedlemmer ud af deres kriminelle miljøer i Sverige.

”Mit håb er, at vi går væk fra at tænke bandemedlemmer som klienter og i stedet skaber en ramme, hvor de unge kan være medborgere. Vi skal have flere unge på offentlig forsørgelse til at se en idé i at være selvforsørgende. Vi skal have opbygget et selvværd for disse unge,” forklarer han.

Skab mere deltagelse

Søren Lerche mener, at man skal se på bandemedlemmer som individer. For selvom bandekriminaliteten kan fylde 80 procent af deres liv, kan de også være storebror, træner i en fodboldklub og ansat i et job.

”Hvis en 20-årig mand kommer i fængsel, bliver han en del af den organiserede kriminalitet. Man kan ikke sidde 10 år i fængsel uden at blive ødelagt, og der er et langt bearbejdningsarbejde bagefter psykisk og socialiseringsmæssigt.”

Der har den seneste tid været fokus på exit-programmer for de unge bandemedlemmer, som kan udsluses fra banderne til en normal hverdag. Men ifølge Søren Lerche har der været for meget fokus på exit og for lidt fokus på det forebyggende arbejde, især fordi det er afgørende, at den unge har ryggen fri, når han forlader banderne.

”Myten eksisterer blandt bandemedlemmer, at exitprogrammer er stikkerprogrammer. Derfor fjerner du ikke trusselbilledet.”

Søren Lerche har snakket sig varm, og sætningerne opstår hurtigt nu som en mand, der har budskaber på hjertet. Det handler især om at veksle ordene klient og værested med medborger og aktivitetshus.

”I stedet skal man skabe en ramme, hvor der er en forventning til de unge om, at de er aktivt deltagende i samfundet og i eget liv. De skal have enormt meget støtte og lave nogle ting, hvor de føler sig som medborgere og begynde at se ud over egne interesser. Dermed får de et selvværd, som vil klæde dem på til at kunne tage uddannelser, få job og kunne indgå i samfundet.”

For Søren Lerche er en mentor, som hjælper den unge med overgangen fra de destruktive fællesskaber til de positive, en afgørende forudsætning for, at de unge kan træde ud fra deres fortid.

Mentoren støtter den unge over for myndigheder, til at få et job og udrede konflikter med de gamle bandemedlemmer, så trusselbilledet forsvinder. Men det afgørende er at opbygge sociale kompetencer for at kunne indgå i andre fællesskaber.

”Hvis en mentor kan finde ressourcer i den unge, så kan han bevæge den unge fra at være en klient, der er umyndiggjort, til at være en medborger, som har ressourcer og kan bidrage med andre perspektiver end dem, vi professionelle arbejder med, og som samfundet har. Man skal tage udgangspunkt i, at de unge kan have en vrede, som kan være positiv, hvis du vender den til engageret medborgeraktivitet i stedet for noget destruktivt.”

Med succesoplevelser kommer stolthed

Som eksempel fortæller Søren Lerche om en gruppe unge, som var uroskabende i Vangede ved Gentofte. De ønskede et aktivitetshus, men væltede borde og havde meget truende adfærd over for de ansatte, da de fremsatte deres ønske på rådhuset. Søren Lerche kender to af de unge, som spurgte, om han ville hjælpe dem i deres ønske.

”Jeg sagde, at de blev nødt til at se på deres eget image: Hvorfor blev de set som truende, uroskabende i lokalsamfundet? Det måtte vi lave om på.”

Derefter arrangerede Søren Lerche sammen med de unge en række aktiviteter med borgerne, som at servere mad på biblioteket og spille fodboldkampe med politikerne.

”Vi ville hele tiden vise positive signaler. De unge laver fejl i hverdagen, ingen tvivl om det. Men nu har de succesoplevelser i aktiviteter, som de stolte kan gå hjem og fortælle deres forældre,” forklarer han.

I den fase kom aktive bandemedlemmer og prikkede Søren Lerche på skulderen og ønskede hjælp.

”Jeg tror, at når vi laver noget i periferien af banderne, så vil de aktive bandemedlemmer gerne vil være en del af disse sunde fællesskaber. Her er det ikke legitimt at true hinanden, og man bliver udstødt, hvis man bruger den adfærd, som de kender fra bandemiljøet.”

Livsfortællinger kan opbygge relationer

Søren Lerche har arrangeret studieture, hvor praktikere, politikere og embedsmænd har set på forskellige måder at håndtere bandeproblematikken i USA, Sverige og England. Eksempelvis havde politiet i Manchester problemer med områder, hvor de ikke havde adgang. Derfor skabte de et respektprogram med lokale komitéer, som skulle opbygge lokal tillid. Når politiet foretog ransagninger i muslimske hjem, fik de vejledning af muslimer, så politiet tog poser på skoene og ikke lod deres hund gå frit i sofaer. Det har politiet taget ved lære på Nørrebro, hvor politiet ønsker at efterlade et positivt indtryk hos borgerne, forklarer Søren Lerche.

I USA og Sverige har man succes med, at det er private organisationer – og ikke det offentlige – som arbejder med problematikken. Her har en række NGO’er ud over professionelle fagfolk ansat tidligere kriminelle til at nå de unge.

”Der er en erkendelse af, at tidligere kriminelle har en bedre mulighed for at opbygge relation i kraft af den livsfortælling, de kan referere til i relationsarbejdet. Men det er vigtigt, at tidligere kriminelle også bliver screenet og uddannet til opgaven.”

NGO’er kan opbygge den nødvendige tillid

Tanken er, at NGO’er kan have en anden grad af tillid hos de unge, som måske ikke tidligere har oplevet den hos kommunerne. De behøver ikke i samme grad at indberette kriminalitet, men kan operere tættere på banderne og de unge. Mentoren kan dermed bygge tillid til kommunen hos den unge, ligesom mentoren kan bygge tillid hos kommunen over for den unge. Det mener Søren Lerche også, at man bør gøre i Danmark.

”I stedet for at se de unge som nogen, der mangler ressourcer og skal anbringes på døgninstitutioner, som koster enormt mange penge, så giv dem håb og handlemuligheder. Vi kan spare enormt mange penge ved at se på dem som individer, der bliver støttet af mentorer,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror sagtens, at man kan gøre det i kommunalt regi, men der kan være vanskelige rammer inden for lovgivningsrammer og kulturen. De unge føler sig som klienter over for kommunen, og der skal være kommunen være meget kreativ. Man kan godt få meget tætte relationer i gadeplansarbejdet, men man er stadig bundet af presset fra de kommunale regler.”

I Københavns Kommune bliver der arbejdet på tværs af forvaltningerne om problematikken, og den tankegang støtter Søren Lerche. Især hvis man fjerner exit-tankegangen og ser de unge som individer.

”Det er rigtig vigtigt at kunne samarbejde på tværs af forvaltningerne, men vi har ikke set det hidtil. Og i den sammenhæng er det helt afgørende, at man bruger kultur og fritid, som de unge brænder for, i afkriminaliseringsarbejdet.” •

4 udenlandske NGO’er, der bekæmper bander

Søren Lerche arrangerer studieture til blandt andet USA og Sverige for at samle udenlandske erfaringer med bandebekæmpelse. Her er fire NGO’ere fra disse to lande, som griber forebyggelses-, exit- og mentorarbejde an på forskellige måder.

Second Call: Frivillig organisation i Los Angeles, bestående af tidligere bandemedlemmer fra Bloods og Crips. De mødes og fortæller deres historier og deres problemer. Second Call kan også hjælpe dem med et job. Bandemedlemmerne reagerer ofte meget destruktivt, især hvis de bliver provokeret, og Second Call betyder, at man altid kan ringe til en fra gruppen, hvis man står i en konflikt.

Homeboy Industries: Skabt af Fader Boyle i Los Angeles og har hjulpet 120.000 bandemedlemmer ud af bandekriminalitet igennem 25 år. Hovedfokus er at give dem job, terapi, fjerne tatoveringer og give dem kompetencer til eksempelvis at blive gode forældre.

Lugna Garten: Er gadeplansarbejde i Sverige, som involverer de uroskabende unge fra 13-25 år i at skabe tryghed i skoler, i offentlig transport og i bydele. De unge får jo ældre, de bliver, mere ansvar og dermed respekt. Lugna Garten er fokuseret på at involvere de unge i løsninger og lokale problemstillinger.

Fryshuset: Svensk NGO, hvor der er ansat professionelle medarbejdere og tidligere bandemedlemmer til at hjælpe bandemedlemmer og højreekstremister ud af deres miljøer. Ud over exit-programmer arbejder de forebyggende i skolen og fritidsaktiviteter som musik og skateboardarealer. De har kontakt til 10.000 unge i Stockholm alene. Der åbner snart afdelinger i Danmark, som er baseret på Fryshusets filosofi.

Søren Lerche

Er født i 1975 og uddannet i kommunikation, kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet. Søren Lerche er mentor for en række mentees og del af EU kommissionens Radicalisation Awareness Network. Han rådgiver kommuner, ministerier, politi og socialarbejdere om at arbejde med bander og udsatte unge og arrangerer studieture til udlandet for blandt andet politikere, som kan lære af de udenlandske erfaringer på området og er tilknyttet Grundvigs Højskole, hvor han har arrangeret seminarer om bandekriminalitet og radikalisering siden 2008 for professionelle. Det næste ligger 15.-17. september, som du kan læse om her: http://grundtvigs.dk/korte-kurser/bandeseminar-2014/ (link er ikke længere aktivt, red.)

Søren Lerche er i øvrigt involveret i arbejdet med at få etableret en dansk udgave af den svenske NGO Fryshuset.