Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Ulla Baggesgaard, næstformand
Kejserens nye klæder
”En by skal kendes på den måde, den behandler sine mest udsatte grupper på”, står der i det seneste budgetforlig i København, der blev vedtaget for godt en måned siden.
Spørgsmålet er så, hvad København er kendt for, hvis vi vender blikket mod behandlingen af byens stofmisbrugere…
Der er behandlingsgaranti for alle misbrugere. Godt er det, at borgere med misbrugsproblemer har ret til at få behandling. Omvendt betyder det jo, at bl.a. Københavns Kommune har måttet etablere flere behandlingspladser.
Flere pladser kan findes på to måder. Enten sætter politikerne de nødvendige midler af til området. Eller de beslutter, at gøre tilbudene ”tyndere”; hvilket betyder at den enkelte misbruger får et billigere tilbud, der så også er ringere; f.eks. et ambulant tilbud frem for et døgntilbud. København har de seneste fire år valgt den sidste løsning.
I 2004 besluttede politikerne at indføre en ny kategori klienter – de eksterne klienter – der ikke har behov for så tæt et tilbud som de øvrige – interne
– klienter. Der var bare tale om de samme borgere med misbrug som før beslutningen. Nu var de bare kategoriseret anderledes, og havde altså behov for mindre behandling. Hokus-pokus havde man merindskrevet op til 30 pct.
flere brugere i behandlingssystemet uden flere ressourcer.
Det løste bare ikke problemet. Så man måtte finde på nyt.
Det skete i 2006, hvor man valgte at omstrukturere området. I den nye struktur er der ikke længere et loft over, hvor mange misbrugere, de enkelte tilbud skal kunne rumme. Samtidig vedtog man flowmål på området. Hurtigt i behandling – og hurtigt ud igen. Det betød naturligvis endnu mere udtynding af behandlingen og ikke mindst pres på de ansatte på området. Og langt ringere livskvalitet til borgerne i behandling. Hvem vil gerne være svingdørsklient?
(Det var aldrig gået i kræftbehandlingen i dagens Danmark!)
Men kapacitetsproblemet er stadig ikke løst her i 2007.
Så nu foreslår politikerne at lukke kommunens eneste tilbud om langvarig helhedsbehandling – behandlingsinstitutionen Kysten – for at veksle pladserne til flere ambulante pladser med korterevarende behandling. Langt billigere pladser, forstås. Det er endnu vist, om denne lukning realiseres.
Det sidste nye er, at Københavns Kommune overtager alkoholbehandlingen fra det tidligere HS. Det kan der være megen god fornuft i, hvis ikke det lige var, fordi området er ganske og aldeles underbudgetteret.
Så nu skal et underbudgetteret stofmisbrugsområde lægges sammen med et underbudgetteret alkoholområde. Det kalder på en ordentlig løsning.
Om kort tid skal politikerne i Socialudvalget behandle en strategi for området.
Spørgsmålet er så, om partierne i Borgerrepræsentationen denne gang vil tage en reel diskussion af kapacitetsproblemerne og handle troværdigt ved at finde de midler, der så åbenlyst er brug for.
Eller om kommunen igen skal kendes på politiske skåltaler, og en socialpolitik, der ikke har noget tøj på .