Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Ny fællestillidsrepræsentant
Stinna Reuter Hall er netop startet i LFS som ny fællestillidsrepræsentant på daginstitutionsområdet, efter hun i sensommeren blev valgt af 0-6 områdets tillidsrepræsentanter.
Hendes intention er at hjælpe områdets tillidsrepræsentanter så meget hun overhovedet er i stand til, og hun har mange brugbare erfaringer med sig. Hun var i fire år tillidsrepræsentant i den integrerede institution Isbjørnen, og fra de år har hun en viden ud over det almindelige om omstruktureringer og sammenlægninger. Isbjørnene var nemlig i netop de år gennem en omstrukturering som indebar alle de fyringer, omplaceringer, tjenstlige samtale etc., som en tillidsrepræsentant kan komme ud for at skulle være med til. En viden og erfaringer som sikkert kommer godt med i netop denne tid.
”Og så er jeg videnbegærlig. Hvis jeg vil finde ud af noget, så lykkes det også.”
Stinna blev uddannet i 89 og er 41 år.